Du har et rengøringsfirma og sender tre personer til at gøre slutrengøring efter et byggeri i Tyskland. Du har en installationsvirksomhed, og holdet kører til Frankrig. Du har et vagtselskab, og dine folk dækker et arrangement i Spanien. I alle tre tilfælde vil du vide, hvor de er, hvornår de er begyndt, og at arbejdet er blevet udført. Helt normalt. Og du går ud fra, at reglerne for, hvordan du må spore dem, er dem, du kender hjemmefra.
Det er de ikke. Hver eneste europæiske stat har sine egne regler for overvågning af medarbejdere, og de gælder dér, hvor arbejdet udføres, ikke dér, hvor du har dit hovedkontor. Et dansk firma med et hold i Tyskland følger de tyske regler. Det lyder som en detalje for advokater, lige indtil der lander en klage eller en bøde.
Samme Europa, forskellige regler
Alle tager udgangspunkt i GDPR. Men så lægger hvert land sit eget nationale lag oven på, og lagene er ret forskellige. I Danmark er der én national tilsynsmyndighed, Datatilsynet. En særlig dansk detalje er, at bøderne ikke pålægges af myndigheden selv, men af domstolene, efter at Datatilsynet har anmeldt sagen til politiet. Så er der de nationale lag, der er forskellige fra land til land: i Italien artikel 4 i Statuto dei Lavoratori, i Tyskland aftalen med samarbejdsudvalget, før systemet tændes, i Frankrig CNIL, i Spanien AEPD med artikel 90 i LOPDGDD.
Og sanktionerne er ikke ens. I nogle lande koster en overtrædelse et par tusind euro, i andre stiger beløbet hurtigt. I Spanien blev et selskab idømt en bøde for at have geolokaliseret sine medarbejdere uden et passende retsgrundlag og en passende oplysning. Spændet, fra den lette sag til den grove, går fra nogle få tusind euro op til beløb, der gør enhver, der har folk ude i marken, bange.
Problemet har indtil i dag været, at du intet sted kunne finde alt dette stillet op i rækkefølge, sammenligneligt, og frem for alt verificeret ved kilden. Du søger på Google og får tusind sider: en pr. lov, en pr. land, ofte forældede, nogle gange oversat med fødderne. For den, der sender hold rundt i Europa, er det en labyrint. Så vi byggede det, der manglede, og vi gjorde det gratis.
Tre værktøjer, ét spørgsmål: hvad skal der egentlig til, dér hvor jeg arbejder
Det første er guiden GPS på medarbejdere i EU. Du vælger land og får hele dossieret: hvad der skal til for at være i orden, med skellet mellem det, der er obligatorisk, det, der afhænger af situationen, og det, der ikke er nødvendigt; fremgangsmåden trin for trin; hvem du skal henvende dig til, med de rigtige kontaktoplysninger på den kompetente myndighed; den oplysningsskabelon, du kan downloade; den maksimale bøde med en konkret sag citeret; og de primære kilder, så du selv kan tjekke efter. Niogtredive europæiske lande, hvert enkelt kontrolleret i hånden, ikke genereret tilfældigt. Sender du et hold til Rumænien eller Norge, ved du på to minutter, hvad du skal have klar, før I tager afsted.
